Vis / skjul menu
Du meget velkommen
til at kontakte os på:
Frugtkurven, firmafrugt, frugtordning,

Frugtkurven 20 års Jubilæum

19. december 2019

FrugtKurven fejrer 20 års jubilæum, og derfor vil vi gerne invitere Jer alle sammen med på vores tur, helt fra begyndelsen, hvor der blev leveret 40 stykker frugt om ugen, til nu, hvor der leveres mere end 200.000 stykker frugt om ugen.

Noget vi kun har kunne gøre grundet Danmarks bedste frugtkunder.

FrugtKurven - fra Zero til hero

Tilbage i januar år 2000, startede Carsten Lynge FrugtKurven, med en god ide og en masse gåpåmod, og nu, 20 år senere, er den gode idé realiseret, og der bliver i dag leveret mere end 9,2mio stykker frugt om året. 

Virksomheden startede i små omgivelser, som et lille familieforetagende, men leverer i dag frugt til hele landet: Sjælland, Fyn og Jylland 5 dage om ugen. 

Men selvom virksomheden er vokset, så er det stadig et familieforetagende med stolte traditioner, da familien består af frugtnørder med mange års erfaring.

Første avisartikel i BT – ”Klik en Kurv” (januar 2000) 
Tilbage i starten af dette årtusinde, var internettet, ligesom FrugtKurven, stadig en nyere ting i Dannevang og med FrugtKurvens første avisartikel tilbage, kunne man nu forene de to elementer, og let og simpelt ”Klikke En Kurv” på sin computer og få frugt leveret til døren. 

Efter at have opstartet den nye virksomhed, som et sideprojekt til sit fuldtidsarbejde på Grønttorvet, hvor han havde været siden har var 14, kunne der d. 5. marts 2000 igen læses en artikel i BT, omkring FrugtKurven og et helt nyt tiltag på internettet, som stadig var i sin spæde start. 

Formålet med foretagendet var, at tilbyde virksomheder og deres medarbejdere et sundere alternativ til slik og kage på arbejdspladsen, og med en forhåbning om at kunne leve af FrugtKurven og hvad det måtte indbringe. 

Frugt-kurven.dk – første hjemmeside (maj 2000) 
Efter en opstartsfase, hvor alt var nyt og man stadig var ved at vænne sig til internettet, fik Frugt-kurven.dk sin første overhaling som hjemmeside, da en bekendt af Carsten, som havde flair for denne nye moderne teknologi, i maj 2000 kunne præsentere en topmoderne hjemmeside. 

Hjemmesiden bestod af en produktliste med billeder af hver enkelt varer, hvor man let kunne udfylde en kontraktformular når man havde fundet de lækre produkter man ønskede. 

Kontrasten til nutidens hjemmeside er dog ikke til at tage fejl af. I dag er den basen for virksomheden og bliver hver dag opdateret, så den altid indeholder den nyeste information. 

I dag er bruges der teknologi og systemer til at holde styr på de mere end 9,2mio stykker frugt der leveres, mange tusinde unikke løsninger, som er skræddersyet til kunden og for at frigive tid til at alle medarbejderne – helt fra administrationen og frugtpakkerne til Jeres faste frugtchauffører.
  FrugtKurven - Første hjemmeside

Frugt-kurvens pakkeri – 30m2 (2001) 
I løbet af år 2000 voksede virksomheden sig større og snart var køkkenbordet derhjemme ikke stort nok. 

Herefter rykkede man så ud i svigerfars garage, men det stod hurtigt klart, at 2001 var året hvor man rykkede fra køkkenbordet og fik sit eget ”lille pakkeri”. 

Det bestod af et mindre lokale på ca. 30kvm på Grønttorvet, i et ganske mørkt lokale, hvor man selv havde konstrueret bordene, så de passede til behovet. 

Arbejdsholdet bestod af Carstens daværende kone Annette, hendes far IB og et par enkelte bekendte. 

Der blev bestilt varer fra dag til dag, som blev pakket og stillet klar til Ib, som leveret FrugtKurvene til kunderne dagen efter.
  FrugtKurven - Føste pakkeri

Frugt-kurvens første firmabil (2001) 
Med nyt pakkeri fulgte også Frugt-Kurvens første firmabil. Denne var en SUV Kia Carnival, hvor hjemmebyggede hylder blev monteret, som betød maksimal udnyttelse af plads, og at kurvene trygt og sikkert kunne stå i bilen, uden at blive beskadiget. 

Med fine logoer og i Frugt-Kurvens farver, kunne kunderne let holde øje med deres frugtleveringer og bilen blev hurtigt et velkendt billede i de virksomheder der blev leveret til.
  FrugtKurven - Føste firmabil til levering af frugt

Frugt-kurvens første folder – printet på kontoret (2004) 
Hopper man nogle år frem i tiden, vil man nå frem til Frugt-Kurvens første folder. Denne blev printet på Frugt-Kurvens egen printer og var designet og udarbejdet i Microsoft Word. 

Den blev derefter foldet i hånden og bragt med til de virksomheder der lå i områder, hvor der blev leveredt i forvejen, mens folk der spurgte ind til Frugt-Kurven kunne få udleveret en.
  FrugtKurven - Første folder

Frugt-kurven 300m2 i Valby (2007) 
Hoppes der yderligere nogle år frem har Frugt-Kurven vokset sig yderligere større, og det lille pakkeri bliver nu til et noget større et af slagsen – Frugt-Kurven er ikke længere bare en lille virksomhed, og har derfor brug for mere plads. 

Derfor flytter virksomheden både produktion fra de mindre lokaler og administrationen på hjemmekontoret til ét samlet sted - Nye haller på Københavns Grønttorv. 

Med nye lokaler der huser 10 gange så meget plads som de forriges kapacitet, er Frugt-Kurven klar til den rivende udvikling og kan efterkomme den store efterspørgsel der er på netop Frugt-Kurvens friske og varierede FrugtKurve. 

De nye haller dannede base for virksomheden i de efterfølgende ni år og har været pyntet op til såvel jul, påske og har dannet ramme om mange spændende oplevelser. 

Ja, sågar har hallen været brugt af kræftens bekæmpelse til optagelser af Knæk Cancer 2014, hvor Frugt-Kurven, sammen med produktionsselskabet Snowmann, lavede en fin lille video, for at få så mange som muligt til at donerer og deltage i konkurrencen om en bil. 

For Frugt-Kurven var dette et sjovt projekt, som vi har været meget stolte af at kunne støtte, både i 2015 og flere gange efterfølgende. 

Se dette TV-indslag på Youtube, og se hvorledes de to skuespillere pakker frugt : )

FrugtKurven.dk - ny hjemmeside 
I år 2013 valgte FrugtKurven at ansætte en salg- og marketingchef, i et forsøg på at styrke virksomhedens udtryk og vise alle de mange værdier og gode egenskaber som Frugt-kurven også dengang var. 
Virksomheden skulle bl.a. have ny hjemmesiden, med mange nye spændende funktioner og et nyt ansigt, som både var mere tidsvarende og som kunne byde kunderne velkommen til FrugtKurven på en ny og moderne måde. 

I samarbejde med 2 passionerede unge mænd gik arbejdet i gang og FrugtKurven.dk fik fornyet sig selv fra ende til anden. Hjemmesiden blev en kæmpe succes og både kunder såvel som interessenter roste det nye tiltag. 

Vigtigst for FrugtKurven er dét at arbejde for at vise vores produkter frem, på den mest ærlige og sandfærdige måde med egne billeder. FrugtKurven - Ny hjemmeside

FrugtKurven bliver Øko godkendt (2015) 
FrugtKurven hoppede tidligt med på økologivognen, da Carsten hurtigt indså, at økologi var vejen frem. I 2015 Blev FrugtKurven også Øko godkendt. 

FrugtKurven – nyt logo & website (december 2015) 
2015 blev starten på det FrugtKurven der kendetegnes i dag. 

En lancering af nyt logo og webdesign skulle være med til at bane vejen for fremtiden og skabe et nyt udseende for den nu store frugtleverandør. 

Med design af hjemmeside og logo var vores grafiker, Amalie, en essentiel del i, at få det moderne FrugtKurven stablet på benene, og med vores dygtige programmør, Sebastian, bag kulissen, blev FrugtKurven transformeret og gjort klar til at tage det næste skridt.
  FrugtKurven - Frisk ny hjemmeside og logo

FrugtKurven flytter til stor hal på 1000m2 ved Copenhagen Markets i Høje Taastrup (2016) 
Efter den visuelle overhaling, med et friskt nyt udseende, både på hjemmeside og med vores logo, begyndte FrugtKurven hurtigt at vokse, og med flere kunder, flere medarbejdere og en større produktion betød det, at pakkeriet blev mere og mere trængt. 

Derfor valgte man at rykke hele produktionen til det nybyggede Copenhagen Markets i Høje Taastrup, hvor man byttede de 300kvm ud med en stor produktionshal på 1000kvm, hvor FrugtKurven også befinder sig den dag i dag.
  FrugtKurven - Ny stor hal

FrugtKurven introducerer den rumopdelte Grønne FrugtKasse (2016) 
Efter at være flyttet til den nye produktionshal i Høje Taastrup begyndte fantasien for alvor at tage over, i hvordan FrugtKurven kunne tilbyde det bedst mulige produkt til vores kunder. 

Det ledte til den rumopdelte Grønne FrugtKasse, som kan inddeles i forskellige rum, men som typisk vil bestå af ni rum – seks små og tre store, hvor frugtet let og nemt kan placeres nede i kassen. 

Det betyder også, at frugten forbliver placeret hvor den bliver lagt, mens selve designet af kassen betyder, at man let kan vælge at lade frugten være i kassen efter modtagelse, og at det stadig vil fremstå præsentabelt.
  FrugtKurven - Grøn rumopdelt frugtkasse

FrugtKurven opfinder og lancerer FrugtKufferten® til privat brug (2017) 
Efter introduktionen på den Grønne FrugtKasse tager innovationen for alvor over hos FrugtKurven. 

Med et smart design, som er let at folde og som stadig opdeler frugten i rum, introducerer FrugtKurven nemlig den varemærkede FrugtKuffert®. 

FrugtKufferten® er designet til privat brug, hvilket betyder, at hvis din virksomhed allerede modtager frugt fra FrugtKurven, kan du som privatperson let bestille frugt hos os, og så vil det blive leveret med virksomhedens normale levering. 

FrugtKufferten® er designet til at være let at transportere, så man nemt kan have den med hjem fra arbejde, uanset om man er i bil, bus, tog eller cykel.
  FrugtKurven - Frugtkuffert

FrugtKurven introducerer deres første biograf-reklamefilm (2017) 
Seneste store sjove tiltag i FrugtKurven kom i 2017, hvor der blev produceret en såkaldt ”stop motion”-film, som kørte i biografen. 

Den viser hvordan de enkelte frugter, nødder og snacks placeres i kurven og bliver til de FrugtKurve og FrugtKasser vi leverer til vores kunder. 

Se med her, og nyd FrugtKurvens velkendte melodi - FrugtKurven.dk 

I dag – FrugtKurven fylder 20år og håndpakker mere end 9,2m stykker frugt om året 
Skruer man tiden frem til i dag, kan FrugtKurven altså fejre 20-års jubilæum. 

En dag vi glædeligt fejrer sammen med vores kunder, som er dem der gør FrugtKurven til hvad vi er. 

Fra den første kurv til Matas i Glostrupcenteret til den seneste kurv, som netop nu er ved at blive pakket og gjort klar til levering, holder FrugtKurven samme høje standard i hver enkelt kurv og kasse der bliver pakket, også selvom vi er gået fra at levere en enkelt kurv med ca. 40 stykker frugt om ugen, til nu at levere over 200.000 stykker frugt om ugen. 

Vi værdsætter nemlig hver og en af vores kunder, og netop for at fejre vores skønne kunder, har FrugtKurven valgt at holde omvendt fødselsdag, hvor vi giver alle vores kunder en gave, som tak for fantastisk samarbejde. 

En gave der består af en gratis nøddebakke med 500g af FrugtKurvens velkendte Happy Mix, samt muligheden for at kunne købe denne til 20kr i hele januar måned, for at fejre vores 20 års jubilæum.
 
Den lækre gave kan du læse mere om her - Jubilæum Happy Mix
Vi bruger cookies 🍪

Ja du læser sikkert ikke hvad der står, men vi bruger cookies ligesom alle andre hjemmesider, som du accepterer ved at bruge siden.

Læs mere om vores cookies

Jeg har ikke læst noget, men ok