Æbler og pærer med ekstra smag
Det omskiftelige vejr på Fejø betyder, at Frugten beriges med en forlængelse af vækstsæsonen, som gør det muligt, at kunne dyrke nogle af mest saftige og velsmagende frugter, da både æbler og pærer får mulighed for at kunne samle saft, kraft og smag i endnu længere tid.
Sunrise-æblet
De smukke røde og gullige Sunrise-æbæer er faste og saftige æbler, som er flotte og klare i frugtkødet.
De er nogle af de tidligste æbler man kan få indenfor den klassiske æblesæson, og har en frisk og syrlig nuance, mens de stadig har en aromatisk sødme, som gør, at det både er ideelt at spise som klassisk håndfrugt, men også fantastiske at bruge i sin madlavning eller bagværk.
Sorten Sunrise er forholdsvis ny type af æble, som er udviklet sent i det 20. århunderede, og som kommer fra det ikoniske landbrugscenter "Summerland Research Station", som har beliggenhed i Canada.
Landbrugsstationen blev etableret tilbage i 1914, og har til hensigt at udvikle de mest smagfulde frugter gjort med det mest miljøhensigtsmæssige formål, da det er lokaliseret i et af de mest vandfattige områder i Canada.
Ved at skabe og udvikle landbrug i et sådant klima, forøger man modstandsdygtigheden i de dyrkede miljøer, som kan være med til at skabe større bæredygtighed, først og fremmest i Canada, men også ved at inspirere resterende dele af verden til at gøre det samme.
Sunrise-æblet er et produkt af tre forskellige typer af sorter, hvoraf de to af dem er kendte, mens den sidste del af æblet stadig forbliver ukendt.
Er man æblekender, vil man typisk kunne se, at den koniske form og den lange stilk på Sunrise-æblet har form og udseende efter det klassiske Golden Delicious-æble, mens dets flotte nuancer og farvemønstre, samt dets klare hvide frugtkød, kommer fra McIntosh-æblet.
En sjov sidenote er, at det netop var McIntosh-æblet der inspirerede Jef Raskin i de tildige dage hos Apple til at skabe Macintosh-computeren, som senere har udviklet sig til de computere Apple producerer i dag.
Modsat de to æblesorter Golden Delicious og McIntosh, så modnes Sunrise-æblet tidligt på æblesæsonen, hvilket formodes at være en effekt fra den tredje og ukendte æblesort, som er inkluderet i skabelsen af Sunrise-æblet.
Clara Frijs-pæren
Clara Friis-pæren er en vaskeægte dansk frugt, eller det mener man i hvert fald den er.
Dens oprindelse menes at være fra omkring 1858, hvor den smagfulde pære første gang blev beskrevet af J. A. Bentzien, hvor den blev beskrevet som "Skjensvedpære".
Det gør den, da det antages at hofjægermester Carlsen fra Gammel Køgegaard, ifølge fortællingen af Pomolog C. Mathiesen, skulle have fundet flere pæretræer af sortens type omkring Skensved, som har beliggenhed mellem Roskilde og Køge på Sjælland - derfor kaldes den også for "Skensvedpæren".
Det fine pæretræ har en bred top med en afrundet krone, hvorpå den flotte afrundede, grønne pære blomstrer fra, men selve pæren kan beskrives med en klassisk pærefor, men dog oftest i lille til mellemstor størrelse, mens den typisk buer indad ved stilken.
Den har en meget kendetegnene grøn farve, som flyder over i en gulere tone ved modning, mens den mod solsiden kan have en brunlig farve.
Den har en fin glat overflade, som let glinsende, mens den i frugtkødet er ganske fast og har en karakteristisk hvid farve, som dog kendetegnes ved dens saftighed og velsmag.
Det danske vejr er ideelt for Clara Frijs-pæren, da den som sort ikke er særlig hårdfør og ikke tåler hårde vintre.
Den klassiske Clara Friis.pære har en let og henfaldende sødme, som ikke oser af aroma, men som gør den til en formidabel spiseklar pære, direkte fra træet, som typisk vil være klar til høst mod slutningen af august og ind i september.