INGREDIENSER
- 1 stor afpudset svinemørbrad, ca. 500 gr.
- salt og peber
- ca. 75 gr. lufttørret skinke i skiver, f.eks. parmaskinke
- 1 løg
- Fyld
- 12 tørrede abrikoser
- 25 g valnøddekerner
- 1 spsk. honning
- Salat
- 1 hjertesalat
- 4 tørrede abrikoser
- 2 appelsiner
- 1 moden pære
- 1 lille salatløg
- 40 gr. valnøddekerner
- 100-125 gr. rucola salat
- Dressing
- 1 appelsin
- 1 tsk. olie
- Tilbehør
- 4 skiver rugbrød, ca. 200 gr.
Opskriften indeholder
- abrikoser
- appelsin
- pære
Tilberedning
Fjern senen på mørbraden, hvis den ikke er fjernet. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Giv mørbraden et snit på langs halvt igennem kødet. Krydr kødet med salt og peber.
Hak abrikoser og valnødder og rør honning i. Læg skinkeskiverne på langs, så de overlapper en smule. Læg fyldet i snittet i mørbraden, og luk kødet sammen. Læg mørbraden nederst på skinkeskiverne og rul skiverne stramt om kødet.
Skær løget i tynde ringe og læg dem i et ovnfast fad. Læg mørbraden – med samlingen nedad – oven på løgene. Sæt kødet i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og steg kødet i ca. 35 min. Hvis der bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen i kødet være ml. 65-70 grader.
Bræk bladene af hjertesalaten. Skær abrikoserne i strimler. Skær enderne af appelsinerne. Skær skallen og den hvide hinde af med en skarp kniv. Skær appelsinfileterne ud med en skarp kniv. Gør det over en skål, så saften bliver opsamlet.
Skær pæren i tynde både. Halvér løget og snit det fint. Hak nødderne groft. Rør appelsinsaft, olie, salt og peber sammen og vend dressingen i salaten.
Rist evt. rugbrødet.
Velbekomme og rigtig god smagsoplevelse.